Kontakt

Kontakt os

  • Koldingvej 10
    DK-6580 Vamdrup
  • Balstrupvej 91
    DK-4100 Ringsted
  • tel +45 70 13 14 10
  • dansk@autologik.dk

Dansk Auto Logik overtager aktiviteterne fra Bangsbo Auto


d. 06/01 2015

Bangsbo Auto har kørt international auto transport siden 1996, og har dermed været den mest stabile aktør på dette marked. Stifteren og ejeren, Erik Bang, har selv siddet bag rattet i en af lastbilerne, og har på den måde haft en meget tæt relation til sine kunder. Gennem alle årene har stabilitet, troværdighed og kvalitet været grundstammen i hans forretning.

Med købet af Bangsbo råder Auto Logik nu over mere end 100 biler

Tiden er kommet til at geare lidt ned. Derfor har Erik Bang solgt sine aktiviteter til Dansk Auto Logik, som han har arbejdet sammen med de sidste par år. ”Jeg har et meget tæt forhold til mine kunder, og derfor har det været vigtigt for mig at finde en samarbejdspartner og efterfølger, som er ligeså stabil, som jeg har forsøgt at være,” fortæller Erik Bang. ”Jeg kommer til at savne livet med bilerne og mine kunder, men jeg kan jo ikke lyve om min alder. Jeg er nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg vil prioritere andre ting. Jeg har haft et fantastisk samarbejde med Auto Logik de sidste par år, og derfor har det været naturligt for mig at lade dem køre videre med mine aktiviteter.”

For Dansk Auto Logik bliver der ikke den store forskel, idet vi allerede har haft et tæt samarbejde med Bangsbo Auto. Vi er stolte af den tillid som Erik Bang viser os ved at overdrage sine aktiviteter til os. Erik har behandlet kunder og lastbiler, som var det hans børn! Vi har haft et godt samarbejde de sidste par år, fordi vi langt hen ad vejen har drevet vore forretninger på samme vis. Kunderne har kunnet stole 100% på Bangsbo Auto, ligesom de kan stole 100% på os!”

Overdragelsen sker med virkning pr. 1. januar 2015. De første par måneder af 2015 arbejder Erik Bang for Dansk Auto Logik for derved at sikre en glidende overgang af aktiviteterne.