Kontakt

Kontakt os

Salget af VAN-biler stiger


d. 03/06 2013

erik_hansenHos Dansk Auto Logik A/S i Vamdrup og Ringsted, kan det stigende salg af VAN-biler mærkes. Der er gang i montageafdelingerne, hvor bl.a. almindelige og større personbiler bygges om til VAN, som populært også kaldes gulpladebiler. For tiden bygges der typisk mellem 25 og 30 VAN-biler om dagen.

Mange medarbejdere kan stadig huske dengang, hvor man byggede så mange VAN-biler, at det var nødvendigt at arbejde i skiftehold. Men da registreringsafgiften blev omlagt for nogle år tilbage, blev det mindre attraktivt – især for privatpersoner – at købe en VAN, og efterspørgslen faldt fra den ene dag til den anden. Kort herefter indtrådte finanskrisen, som lagde en dæmper på erhvervslivets behov for køb af nye biler. Produktionen har således ligget meget lavt i en årrække. Især ombygning af traditionelle personbiler og store SUV’er har været en sjældenhed.

Det sidste halve år er aktiviteten dog vendt tilbage. Tom Malev, som har det overordnede ansvar for VAN-ombygninger hos Dansk Auto Logik, fortæller, at bilimportørernes øgede fokus på markedsføring af VAN-biler, kan mærkes i produktionen. ”I dag er vi glade for, at vi havde is i maven og valgte at forsætte med dette forretningsområde, selvom det isoleret set ikke har været lønsomt. Vi gjorde det for at understøtte det samlede samarbejde med vores kunder, og for derved at kunne tilbyde totalløsninger inden for både opbevaring, ombygning og transport.”

Det lave aktivitetsniveau har til gengæld givet plads til nye bilmærker og nye kunder. Tidligere var det næsten kun biler, som i forvejen blev transporteret af Dansk Auto Logik, der blev ombygget til VAN i Vamdrup og Ringsted. Nu vælger andre mærker også at benytte Dansk Auto Logik som leverandør af ombygninger – eksempelvis Renault, Nissan, Fiat og senest Dacia.

 




Driftsinfo
Book
Tracking