Kontakt

Kontakt os

Vi styrker direktionen


d. 14/06 2017

Steffen YdeBilbranchen har de sidste mange år sat rekord efter rekord. Det har betydet en fordobling af omsætningen og antallet af medarbejdere på 6 år.
For at tilpasse organisationen til den nye størrelse, samt gøre klar til evt. fremtidig vækst, udvides direktionen med Steffen Yde, som har mere end 25 års erfaring i Dansk Auto Logik. Steffens mange års erfaring bliver en væsentlig styrkelse af direktionen. Steffen bliver erstattet af 2 nye afdelingsledere, som får ansvaret for drift og udvikling af henholdsvis terminalforretningen og transportforretningen.

Vi har næsten fordoblet medarbejderstyrken de seneste 6 år, og alligevel oplever den enkelte medarbejder fortsat at have travlt. For at tage hånd om vores vigtigste ressource – medarbejderne – har vi derfor besluttet at styrke vores ledelse yderligere, ved at søge efter en Terminalchef og en Transportchef, som hver især kan arbejde dedikeret med deres ansvarsområde.

Væksten fortsætter

De seneste 2 år har vi udvidet vores terminaler, hvor især importører og forhandlere opbevarer nye biler, indtil disse er kundesolgte. Med en aktuel pladsudvidelse i Ringsted på 36.000 m2, er der samlet investeret i mere end 140.000 m2 ekstra asfalt, og samlet rådes der nu over mere end 500.000 m2 asfalterede arealer. Hver gang vi har udvidet, tror vi, at vi har skabt de nødvendige rammer for fremtiden, men vi har måttet konstatere, at der hurtigt bliver meldt udsolgt igen. Vi har netop købt ekstra jord i Vamdrup, således at der også fremover vil være udvidelsesmuligheder, såfremt markedet kræver det.

Endnu flere autotransportereDAL Ringsted

Vi flytter dagligt mellem 1.800 og 2.000 biler, når det går stærkt. Til at klare denne opgave råder vi over 138 egne autotransportere, og yderligere 30 er på vej hjem fra vores leverandør i Østrig. Autotransportere er en knap ressource i hele Europa, og derfor er der næsten ét års leveringstid på dem. Ca. halvdelen af de nye autotransportere skal erstatte gamle og nedslidte autotransportere, mens resten er en udvidelse af flåden.

Parat til fortsat investering

Selvom vi har investeret betydelige summer de seneste år, så er vores ejerskab fuldt fokuseret på fortsat udvikling. Ejerskabet ligger solidt placeret i en fond, som i vid udstrækning sikrer, at den skabte indtjening forbliver i firmaet og dermed skaber basis for de store nyinvesteringer, som nødvendiggøres af væksten i bilbranchen.

 

 




Driftsinfo
Book
Tracking